Inspirationsrig aften om iværksætteri og vinsmagning af den smagsfremmende slags

Eventet er afholdt

Inspirationsrig aften om iværksætteri og vinsmagning af den smagsfremmende slags

Kunder i Spar Nord Private Banking har netop mærket energien fra Jesper Buch, der er manden bag JUST-EAT, Business Angel, serieiværksætter og kendt fra DR’s ”Løvens Hule”.  Jesper Buch delte ud af egne erfaringer fra virksomheder, han har været involveret i, hvor JUST-EAT er det store guldæg. Vejen til succes handler om at være ærlig, ydmyg og at arbejde hårdt og målrettet. Byg dit team op med ildsjæle, der scorer højt på empati. Lyt til dine kunder hver dag, og hav altid en plan A, B og C – og husk at tage back-up. Og husk at holde 5 ugers ferie hvert år med dine kære, hvor du er helt ”OFF”.

 

Tre skarpe fra Jesper Buch, når han skal vælge hvilke iværksættere, han vil engagere sig i

  1. Hvordan er produktet og markedet?
  2. Hvorledes er teamet – er der god energi og styr på butikken?
  3. Sørg for at have en ordentlig forretningsplan – herunder budget og funding.

Kombineret med vurderingen af om Jesper Buch gider tage med stifterne til Ibiza!

 

Aftenen sluttede med en anderledes vinsmagning, hvor Casper Næss-Schmidt fra H.J. Hansen vin introducerede os til de smagsfremmende Riedelglas og hvilken betydning glassets udformning har for vinoplevelsen. Serverer du vin i glas, der er udformet således at vinens tanniner rammer tungens forskellige smagszoner perfekt, kan du øge din vinoplevelse med 50%. Med en produktion på 55 mio. glas om året og en uddannelse for Riedel-glaspuster på 14 år, er glassets udformning en videnskab, som østrigske Riedel har gjort sig til specialister i.

 

Tre gode råd fra Casper Næss-Schmidt til at opnå den perfekte vinoplevelse

  1. Vælg druespecifikke glas til din yndlingsdrue for at optimere din smagsoplevelse. Hele 82% af danskerne benytter det vinglas, som fremmer vinens duft og smag mindst.
  2. Dekanter din vin – og champagne
  3. Og sidst, men ikke mindst; drik god vin i godt selskab

Inspirationsrig aften om iværksætteri og vinsmagning af den smagsfremmende slags