Storpolitik og æstetik

Eventet er afholdt

Storpolitik og æstetik

Eva Harlou gav os et indblik i hendes liv og delte hendes personlige oplevelser og erfaringer med skønne ting. Med udgangspunkt i et udvalg af møbler, biler, bygninger og landskaber talte Eva om skønhed.

 

Bagefter gik Samuel Rachlin på scenen og tunede os ind på betydningen af et af nutidens hyppige ord og begreber: Populisme. Hans oplæg handlede både om Brexit og storpolitiske nøglefigurer som Putin, Trump, Xi og Brexit – og deres rolle i vores verdensorden. En politisk verdensorden, som de senere år har vendt op og ned på de etablerede systemer. Støtten til de etablerede politiske partier i den vestlige verden skranter, mens populismen blomstrer op. Populisterne har en udpræget sans for vælgergrupper, som føler sig overset af de nuværende etablerede systemer, eliten, og overhalet i samfundet. Samuel Rachlin viste videosekvenser med tidens populistiske toppolitikere, hvor budskabet om populisternes evne til at benytte kriser og konflikter til politisk brændstof blev understreget. Med Rachlins ord; ”Populisme er en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfylder sig i. Centralt for populismen er dog opfattelsen af, at folket kæmper mod en korrumperet elite”.

Skønhed og storpolitik